Bio Showroomet
Den flade græsplæne foran Næringen 32 blev i foråret 2022 et af de første prøveområder, hvor vi stoppede med at slå græsset.
Aktivie beboere i biodiversitetsgruppen gik i gang med at etablere og indføre gode materialer, som levested for sommerfugle og insekter og andre arter.
Vi har små smagsprøver på alle de gode elementer, der skal være for at levesteder kan opstå.
Dvs. vi gravede en lille sø, hvor jorden nu danner en lille bakke for at skabe niveauforskelle. Gårdmændene hjalp med at skaffe en kæmpe egestamme, som nu er et smukt stykke dødt ved – dekoreret af mange forskellige svampe. Vi har lavet kvashegn og kvasbunke og lagt store sten. Endvidere gravet et hul, så der er frit sand, hvor jordbier kan bosætte sig. Og så har vi sået hjemmehørende blomsterfrø og plantet lidt ud for at komme igang. Vi har også sat en lille bænk, så det er nemt og tilgængeligt at nyde herlighederne.
Vi kalder det Showroomet, for vi fremviser en lille snas af alle de nødvendige elementer, der skal bruges til at skabe god biodiversitet. Elementerne er:
- mange hjemmehørende blomster
- store sten
- dødt ved
- kvashegn/bunke
- gamle træer
- fritlagt sand
- vand
Vi har også hængt en fuglekasse op. Om der er kommet logerende vides endnu ikke – men i den lille sø kiggede en flot frø frem, da vi rensede nogle af de nedfaldne nåle fra fyrretræet op.
Og få dage efter vi havde blotlagt noget sand var der straks jordbier, der havde lyst at etablere sig. Om de har overlevet vinterens kulde vil vise sig.
Det er sjovt og dejligt at gøre noget godt for andre. Fællesskabet omkring det er hyggeligt og alle kan rummes. Se mere under Biodiversitet.
