I Vejlby Vest har vi 21 affaldsøer i grønne træskure.
På affaldsøerne skal du sortere dit husholdnings affald efter de almindelige anvisninger. Se info direkte på containerne eller lær mere i Sorteringsguiden fra Kredsløb.
I Vejlby Vest har vi 2 storskraldsrum, som ligger i gavlen på Næringen 54 og Nyringen 1.
Her kan du komme af med noget af det affald, der ikke hører hjemme på affaldsøerne.
Din kældernøgle virker til storskraldsrummene.
På torvet i Nyringen og Næringen findes store containere til pap.
Farligt affald afleveres hos Varmemesteren.
Ting til deponi kan også afleveres i Materialegården Næ 2. Men deponi er aller aller sidste udvej. Deponi er fx gummistøvler, haveslanger, badebassiner, keramik, sanitet, ildfaste glasfade, glasfiber og gips.
I materialegården er der også rum til haveaffald dvs. græs, blade, afklip. (Grene kan med fordel lægges i kvashegnene, som er placeret forskellige steder i området)
Direkte genbrug:
Har du gode ting til genbrug, som vil kunne glæde andre?
Så aflever det hos Genbrugen Næ 52 eller Byttebixen Ny 3. Se mere info under ‘aktiviteter’
Find Sorteringsguiden på: https://www.kredslob.dk/sorteringsguiden
I 2026 er Affalds-ressource-teamet opstået. Det er en gruppe af frivillige beboere, som gerne vil hjælpe andre beboere med at blive endnu bedre til at sortere affald og huske på, at skraldeøerne skal være et ryddeligt sted at komme.
Se mere om Affalds-ressource-teamet under ‘aktiviteter’ – og bliv gerne en aktiv medspiller. Her er plads til max 1.200 medlemmer 🙂
Kære venner – vi har alle et ansvar for at komme af med vores affald på en ordentlig måde.
Dem der stiller deres skrald som her. De er med til at hæve alles husleje. Det koster penge, at fjerne skrald, som er placeret forkert.
Løft låget – det er dit ansvar. Og put papkassen i den store papcontainer. Husk at folde den sammen, så den fylder mindst muligt.
