Uderummet og natur:

Velkommen til Vejlby Vest’s naturområder, som vi gennem flere år har bygget op til gavn for dyr, planter og mennesker.

Vi har undergrupper, hvor mange beboere er involveret og engagerer sig i aktiviteterne.

Vi har Parkens Venner, Biogruppen, Showroomet ved Næ 32, Havedyrkergruppen, Samlingspunktets fælles uderum, Bynaturudvalget og Område 8 bynaturen.

Find mere info under hver gruppe under menupunktet ‘aktiviteter’ og ‘uderum og natur’.

Ideerne springer ud her og der – det hele gror og vokser sammen til én stor buket. 

Har du lyst at vide mere eller vil være med?

Kontakt gerne Lotte på tlf. 50135677

Siden efteråret 2025 har Vejlby Vest været Sommerfuglepartner i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. 

Infopjecer:

Der er udarbejdet to pjecer (2023 + 2025), som giver viden om biodiversitet og gode tips og ideer til nemt at komme igang. Pjecerne afspejler den udvikling og proces, som Vejlby Vest er i, hvor ‘bynaturen bevæger sig ind’. Og kan læses ved at klikke på billederne her:

 

Bynaturen vokser sammen i Sanne Wolffs smukke vægmaleri ved Nyringen 78. Her kan Vejlby Vest's dyreliv opleves året rundt.
Biodiversitetsgruppen nyder blomsternes flor på bakken bag Samlingspunktet. Billedet er fra 2022, men stadig meget sigende for, hvad naboer kan lykkes med i fællesskab.
Biopjece 2025
Biopjece 2023
Område 8, august 2026
Område 8, januar 2026. Flad græsplæne er omdannet til kuperet terræn med stammer og store sten. Her er plantet frugttræer og sået frø og sat forårsløg. Bynaturen bevæger sig ind også med et skønt vandhul - her er mange børn, som elsker at lege og gå på opdagelse. Hr. tudse flyttede også hurtigt ind! Vi har dog ikke set den længe...
Naturmaterialer bugter sig og indbyder til leg og balance. Sommer 2025, område 8, bag Nyringen 24-25.
Den flotte hvepseedderkop ville være med på Samlingspunktets åbenthusdag, september 2025.
'Showroomet' ved Næringen 32 - december 2025. Her fremvises de forskellige elementer, som er basis for gode levesteder til insekter og sommerfugle. Lille vandhul, store sten, dødt ved, kvashegn, mange blomster (ja ok ik lige i december måned) men store gamle træer. Der er også en lille bænk, så man kan sidde og fordybe sig. Vi startede med at nedsætte græsslåningen til 1-2 gange om året i 2022.
Smukke vinterfarver - december 2025 - Samlingspunktets uderum.
Lille videoklip med maleri og vilde områder 2025