Projekt B – B for Beskæftigelse – et lokalt tilbud i Vejlby Vest

I Projekt B er der fokus på job-og uddannelsesvejledning. Det er muligt for alle beboere i Vejlby Vest at få hjælp og vejledning af vores boligsociale medarbejder, Line.

I Projekt B arbejder vi sammen om at lægge en plan, som giver mening for dig. Alle beboere er velkomne – uanset om du allerede har tilknytning til arbejdsmarkedet eller er i gang med en uddannelse, eller om vejen til arbejdsmarkedet eller uddannelse synes svær.

Måske har du kun brug for en enkelt snak eller to, men hvis du er interesseret, kan vi også aftale et længerevarende vejledningsforløb.

Du finder Line i Nyringen 78, kld. Der er åben rådgivning hver mandag kl. 16.00-18.00 og hver onsdag kl. 09.30-11.30 samt efter aftale.

Line kan hjælpe med ansøgning, CV, kontakt til virksomheder, vejledning i valg af uddannelse, støtte under uddannelse, studiejob, o.l.

Line kan også hjælpe med kontakt til din sagsbehandler eller UU-vejleder.

Line afholder desuden jobklub hver mandag kl. 19.00-21.00 i Nyringen 78, kld., hvor der hver uge vil være fokus på et nyt emne, som kan hjælpe dig i din jobsøgning. I jobklubben vil der også være mulighed for råd og vejledning til ansøgning- og CV skrivning.

Ved aftale om individuel rådgivning eller spørgsmål til jobklubben – kontakt Line på mobil 2893 6166 eller e-mail lsn@alboa.dk. Du er også meget velkommen til at kigge forbi kontoret.

Følg gerne med på Facebooksiden ”Projekt B – B for Beskæftigelse”, hvor der løbende vil komme jobopslag, informationer om jobklubben o.l.