Lokaljob

I Lokaljob er vi på nuværende tidspunkt 7 lokale beboere ansat.

Af faste opgaver har vi rengøring af trappeopgangene og rengøring af vaskerierne i blokkene. Derudover gør vi rent i B & U huset, beboerrådgivningen og samlingspunktet. Af andre opgaver har vi indsamling af affald i udendørsområderne og rengøring og maling af murene ved rækkehusenes kælderskakter. Desuden har vi haft forskellige løse opgaver som oliering af bænke og maling af træskuret i parken. De ansatte arbejder på tidspunkter, der passer bedst til dem og/eller de omgivelser de skal arbejde i/med.

For at være ansat i projekt Lokaljob skal man bo i Vejlby Vest. Ansættelsen er på deltid og tilrettelægges med hensyn til den ansattes forudsætninger. Formelt vil du være ansat i ALBOA, løn og ansættelse er relateret til en overenskomst.

Den administrative del af Lokaljob holder til i samlingspunktet. Der kan man – på telefon 2761 6624 – bedst få nogen i tale mellem 9:00 – 12:00 tirsdag og fredag formiddag. Man kan også møde op, eller lægge en besked på telefonsvaren, sende en sms eller skrive en e-mail til mij@alboa.dk